Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fysiske rammer

Inde

Vuggestuen Ribevej har lokale i et langt etplanshus, indrettet med 1 stort garderoberum med plads til 30 børn og 2 grupperum på hver side af et stort alrum. I grupperummene har man 2 rum og et badeværelse med 2 pusleborde til 15 børn. I alrummet har vi mulighed for at tilbyde aktiviteter af fysisk udfoldelse, men også til stille fordybende aktiviteter, hvor vi kan dele børnene op og lave flere mindre læringsmiljøer. Vi har ligeledes et krea-rum samt en personalestue, som vi inddrager i forbindelse med skabelse af mindre læringsmiljøer.

Ude

Uden for vuggestuen har vi 2 legepladser. Legepladsen foran huset er stor og åben. Her er mulighed for en hyggelig stund i sandkassen, gynge, rutsje og køre på køretøjer. På legepladsen bag huset har vi blandt andet store buske med ribs og solbær, samt en bred bakke med gode motoriske muligheder. Her findes også forskellige legeredskaber i træ; en tippi, 3 heste, en lang båd samt en bil.

Omkringliggende omgivelser

Vuggestuen Ribevej er placeret i et boligområde nærheden af Aalborg universitet. Her er der flere mindre legepladser, søer hvor vi kan fodre ænder og stisystemer som vi bruger flittigt når vi kører en tur på vores elcykel med lad.