Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde

Hos Vuggestuen Ribevej lægger vi stor vægt på et godt samarbejde. Alle børn, forældre og ansatte skal behandles ligeværdigt trods forskelligheder, gennem åben og anerkendende kommunikation.

Vi er imødekommende og lyttende i forhold til hvert barns individuelle behov for derigennem at skabe et trygt, roligt og forudsigeligt miljø.

Vi tilbyder opstartssamtaler, og opfølgningssamtaler efter 3 - 6 mdr. Derudover afholder vi individuelle samtaler/sparring efter behov. Vi afholder ligeledes en afsluttende samtale i forbindelse med dit barns kommende start i børnehave. 

Opsporingsmodel

Hvis vi oplever at Jeres barn ikke trives, vil vi altid invitere Jer til en dialog om, hvordan vi i samarbejde med Jer og eventuelle tværfaglige samarbejdspartnere, kan understøtte trivslen til glæde for Jeres barns læring og udvikling. To gange om året evaluerer vi det enkelte barn via Aalborg kommunes opsporingsmodel.